Selvbestemmelsesrettens betydning for livskvalitetens styrkelse, og magtens dynamik i socialpædagogiske sammenhænge!
Idet socialpædagogiske felt udgør selvbestemmelsesretten en afgørende faktor, der ikke blot kan tilbyde, men også forbedre individets livskvalitet. Heri ligger en hensigtsmæssig anvendelse af magt, hvor den socialpædagogiske tilgang styrker individets opfattelse, af livskvalitet.
I dag har hvert individ ret til at forme deres eget liv, og dermed øge deres livskvalitet. Begrebet “livskvalitet” er en subjektiv bedømmelse af eget liv, eller en objektiv vurdering, som er foretaget af andre, ud fra individets livsvilkår. Gennem forskellige teorier har det været fastslået, at udfordringer og forventninger skal tilpasses individets kompetencer og evner, for at opnå en følelse af succes og trivsel. Det er afgørende at møde individet på dets niveau, og undgå at pålægge krav, der overskrider individets kompetencer og evner.
En afgørende ændring i den moderne opfattelse af mennesker med udviklingshæmning er anerkendelsen af dem, som unikke individer med potentiale til, at udvikle deres kompetencer og evner. Socialpædagoger spiller derfor en central rolle i, at guide og støtte individets ret, til at udvikle selvbestemmelse. Dette arbejde er underlagt en række love og regulativer, der sigter mod at sikre, en ligeværdig tilværelse i samfundet.
Opnåelse af livskvalitet er tæt knyttet til begrebet magt, og det er afgørende at opretholde en balance. Magtens karakter har udviklet sig fra åbenlys undertrykkelse og tvang, til mere skjulte former i dag. Magt er en faktor i alle sociale relationer, og dette gælder også inden for det socialpædagogiske arbejde, hvor der ofte findes en ulighed, mellem socialpædagogen og individet selv.
Denne ulighed kan analyseres gennem diskurser, der formidler sandheder, som individet erfarer sig med, uden nødvendigvis, at være bevidst om det. Individet bliver derfor formet af den diskurs, de indgår i, hvilket giver dem en bestemt position i de sociale fællesskaber. Dette medfører, at et menneske indtager forskellige subjektpositioner, afhængigt af kontekst og samspil i fællesskabet. For eksempel kan en person med udviklingshæmning betragtes som klient inden for psykologiens rammer, eller som en forbruger af offentlige serviceydelser inden for socialpolitikken.
I det socialpædagogiske arbejde er målet derfor, at støtte det enkelte individs deltagelse i eget liv og derved forbedre og øge livskvaliten. Socialpædagoger deler forskellige normer og værdier, hvilket har indflydelse på, hvordan begrebet livskvalitet præcist defineres. Derfor er det væsentligt at anerkende og forstå det enkelte menneske, hvordan de selv definere hvad livskvalitet er, fordi livskvalitet er en subjektiv bedømmelse.
Deltagelse i eget liv er stærk forbundet med oplevelsen af selvstændighed, hvilket stiller socialpædagoger over for dilemmaet, hvordan fremmes det enkelt individs autonomi. Samtidig er det afgørende at erkende, at alle sociale relationer indeholder magtaspekter, hvor viden udgør en form for magt. Spørgsmålet om, hvordan selvbestemmelsesretten kan forbedre livskvaliteten, og hvordan magt bør håndteres i det socialpædagogiske miljø, er derfor af væsentlig betydning.
Når socialpædagogens magt og etiske overvejelser anvendes på en hensigtsmæssig måde, med respekt for individets evner og kompetencer, opstår der ligeværdige relationer. Disse ligeværdige relationer muliggør en fælles forståelse af samfundets normer og værdier, som definerer de tilgængelige muligheder for individet i samfundet. Det er derfor muligt at argumentere for, at magt understøtter individets autonomi gennem selvbestemmelsesretten, når normer og værdier harmonerer med samfundets krav. Heraf kan individet opnå det, som det selv opfatter som sin livskvalitet.
